Pleje af hest: den komplette guide til sundhed og velvære

God pleje af hest bygger på faste rutiner: dagligt tilsyn, fri adgang til frisk vand, rigeligt grovfoder, rensede hove og en ren, tør stald. Dertil kommer de faste aftaler, der let glider i kalenderen: hovsmed, tandeftersyn, vaccination og gødningsprøver for orm. Her får du det hele samlet, så du kan se, hvad der skal gøres hver dag, hver uge og hvert år.

Pleje af hest: dagligt, ugentligt og årligt

Dyrevelfærdsreglerne i bekendtgørelsen om hold af heste kræver, at heste tilses mindst én gang om dagen (§ 23), at de har fri adgang til frisk vand (§ 21), og at der er adgang til en fold (§ 15). Resten af plejen afhænger af hesten, men skemaet her er et godt udgangspunkt for de fleste fritids- og sportsheste.

Fodring: grovfoderet er fundamentet

Hestens fordøjelse er bygget til at æde fibre i mange timer om dagen. Derfor er grovfoder, altså hø, wrap, halm og græs, grundlaget i al pleje af hest. Lovgivningen kræver, at foderrationen indeholder tilstrækkeligt strukturfoder (§ 20, stk. 2). Fødevarestyrelsens retningslinjer for god hestevelfærd anbefaler mindst 1,2 kg hø pr. 100 kg kropsvægt om dagen som en nedre grænse. De påpeger også, at det kan påvirke sundheden negativt, hvis hesten går mere end 3–4 timer uden adgang til grovfoder.

Hvor meget og hvilket grovfoder din hest skal have, kan du læse mere om i guiden til grovfoder til heste: hø, wrap og halm. Skal du også bruge kraftfoder eller tilskud, så start med den samlede guide til hestefoder og fodervalg og regn den derefter ud med en foderplan til hest.

Vand

En hest drikker mange liter vand om dagen, og behovet stiger i varme, ved arbejde og når den æder tørt hø. Hesten skal have fri adgang til frisk vand, og Fødevarestyrelsens retningslinjer siger, at den ikke bør være uden vand i mere end fire timer. Tjek automatiske vandkopper hver dag, og hug hul i isen om vinteren.

Foderskift og opbevaring

Skift foder gradvist over flere dage, også når du skifter til et nyt parti hø. Giv aldrig støvet, muggent eller harsk foder. God foderhygiejne starter i foderrummet, og du kan læse, hvordan du gør i artiklen om opbevaring af hestefoder. Er hesten nøjsom, eller har den haft forfangenhed, skal du også holde øje med sukker og stivelse. Se guiden til hestefoder med lavt stivelses- og sukkerindhold.

Pelspleje og strigling

Den daglige strigling handler om mere end en pæn hest. Det er din bedste chance for at opdage sår, hævelser, varme ben, flåter og hudproblemer, før de bliver store. Sådan gør du:

1. Løsn snavs og gammelt hår med en karde i små cirkler mod hårenes retning. En blød gummikarde (13 × 9 cm) er god på de muskuløse partier og skånsom nok til de fleste heste.
2. Børst støvet af med en hård børste i hårenes retning, og afslut med en blød børste på hoved og ben.
3. Red man og hale forsigtigt med fingrene eller en grov kam, så hårene ikke knækker.
4. Tjek huden undervejs: skorper i kodehulen, gnavsår fra sadel og dækken, bid og sår.

Hesten behøver ikke vaskes ofte. Til fx en mudret hest om sommeren eller før stævne kan du bruge en mild Trikem Hesteshampoo med aloe vera, og et produkt som Trikem Mane & Tail gør det lettere at rede filtret man og hale ud. Skyl grundigt, og lad hesten tørre, før den kommer ud i kulde. Du finder mere i vores udvalg af tilbehør til hest og i hele hesteafdelingen.

Dækken

Dækkener påvirker hestens egen temperaturregulering, så overvej, om hesten faktisk har brug for et. En sund hest med vinterpels klarer sig ofte fint uden, så længe den har læ. Klippede, tynde og ældre heste kan have brug for et. Bruger du dækken, skal det passe godt, matche vejret og tjekkes hver dag for gnavsår og fugt nedenunder.

Hovpleje

Rens hovene hver dag. Hesten skal også beskæres eller have nye sko efter behov, og det er et krav i dyrevelfærdsreglerne (§ 31). For skoede heste anbefaler Fødevarestyrelsens retningslinjer beskæring og nye sko hver 6.–8. uge. Om vinteren vokser hoven langsommere, og hos barfodsheste kan intervallet derfor variere. Aftal det med din hovsmed eller hovplejer.

Daglig hovrensning

1. Løft hoven, og rens fra hælen mod tåen langs strålens sider med en hovrenser.
2. Fjern sten og jord fra strålefurerne.
3. Lugt og kig: sort, smattet og ildelugtende masse i strålefurerne tyder på sur stråle, som trives i våde og beskidte forhold.
4. Mærk på hoven og ned ad benet. Varme, øget puls på kodens sider og ømhed er tegn, du skal reagere på.

Tørt leje, tørre folde og ren boks er den bedste beskyttelse mod sur stråle. Hovens kvalitet afhænger også af foderet. Har din hest skøre eller revnede hove på trods af god pleje, kan et tilskud med biotin, zink og kobber som Trikem Hoof være et supplement. Det tager dog 9–12 måneder, før en hov er vokset helt ud, så en eventuel forbedring ses først efter lang tid. Tal med din hovsmed om årsagen først.

Tandpleje

Hestens tænder vokser frem hele livet og slides skævt, så der dannes skarpe kanter, som kan skære i kinder og tunge. Fødevarestyrelsens retningslinjer anbefaler, at munden og tænderne undersøges mindst én gang om året af en uddannet fagperson. Unge heste, der skifter tænder (cirka 2½–5 år), opstaldede heste og ældre heste kan have brug for tættere kontrol.

Tegn på tandproblemer:

• hesten taber foder eller laver små pølser af halvtygget hø, der falder ud af munden;
• den tygger langsomt, holder hovedet på skrå eller holder pauser;
• vægttab, savl eller dårlig ånde;
• ufordøjede korn eller lange fibre i gødningen;
• modvilje mod biddet eller hævelse på kæben eller ensidigt næseflåd.

Ældre heste med slidte tænder kan have brug for at få noget af grovfoderet som opblødte piller eller hakket foder. Det kan du læse mere om i artiklen om fodring af seniorhest.

Vaccination

Dyrlægen lægger vaccinationsprogrammet, men det er godt at kende de vigtigste vacciner:

• Stivkrampe (tetanus). Heste er blandt de dyr, der er mest følsomme for stivkrampe, som kommer fra jord via sår, især dybe stiksår. Fødevarestyrelsens retningslinjer siger, at vaccination mod stivkrampe altid anbefales. Hesten grundvaccineres som føl og får derefter booster efter dyrlægens program.
• Hesteinfluenza. Vaccination er typisk et krav for at deltage i stævner og anbefales til heste, der jævnligt møder andre hestehold. Reglerne for, hvornår der skal revaccineres, varierer mellem forbund og stævner, så tjek reglerne for de stævner, du rider.
• Herpesvirus (EHV-1 og EHV-4). Kan overvejes til føl og avlshopper, afhængigt af situationen i området. Spørg dyrlægen.

Isolér nyankomne heste, før de kommer ind i flokken. Hvor længe afhænger af hestens sundhedsstatus, så aftal karantænetiden med dyrlægen.

Ormebehandling: gødningsprøve først

Ormemidler til heste er receptpligtige i Danmark og må kun udleveres af en dyrlæge, der kender hesten og har stillet en diagnose. Raske voksne heste bør ikke ormebehandles uden en gødningsprøve eller anden undersøgelse. Grunden er, at der er fundet resistens over for alle typer ormemidler i Danmark, så unødvendige behandlinger gør problemet værre.

Den Danske Dyrlægeforenings faggruppe for heste anbefaler:

• Ægtælling i april og oktober for alle heste, ved starten og slutningen af græsningssæsonen. Unge heste og heste med høj ægudskillelse undersøges også midt på sommeren.
• Larvedyrkning for at finde den store blodorm (Strongylus vulgaris), hvis æg ligner de små strongylers.
• Særlig test for bændelorm, som en almindelig ægtælling ofte ikke finder.
• Årlig resistenstest, hvor ægtallet måles igen 14 dage efter behandling.

Lige så vigtigt er foldpleje: Saml gødning op mindst to gange om ugen, lad gerne kvæg eller får afgræsse foldene, og kompostér gødningen i mindst 8 dage ved mindst 40 °C, før den spredes på hestefolde (Den Danske Dyrlægeforening, 2024). Prøven skal være frisk gødning (højst 12 timer gammel) fra toppen af pæren, opbevaret køligt.

Staldmiljø og luftveje

Ammoniak fra urin, støv fra hø og strøelse og dårlig ventilation belaster hestens luftveje. Lovgivningen stiller krav til lejet, og ved gruppeopstaldning skal hestene have adgang til et velstrøet, tørt leje på mindst 80 procent af gulvarealet (§ 9, stk. 2). I praksis betyder det:

• daglig udmugning og tørt leje;
• god, gerne naturlig ventilation, men uden træk direkte på hesten;
• støvfattigt grovfoder og strøelse;
• hø og halm opbevaret væk fra hestenes boks, så der ikke støver ned over dem.

Hoster din hest, når den æder hø, kan du udbløde høet i 15–60 minutter for at binde støvet. Giv det med det samme, så det ikke når at mugne. Ved hoste, der ikke går over, skal dyrlægen se hesten, fordi det kan være hesteastma.

Flok, fold og motion

Heste er flokdyr. Lovgivningen kræver, at en hest holdes i et hestehold med mindst to dyr af hestefamilien (§ 3), og retningslinjerne anbefaler fuld fysisk kontakt med andre heste i det mindste en del af dagen. Hesten skal motioneres eller have fri bevægelse på fold i mindst 2 timer 5 dage om ugen (§ 16), og mere er bedre for både krop og hoved. Faste grupper giver mindre uro og færre skader.

Huld og vægt

Vurdér hestens huld hver uge ved at se og mærke på hals, ribben, ryg og kryds. Fødevarestyrelsen understreger, at overvægt er en lige så alvorlig risiko for hestens helbred som undervægt. Et vægtbånd målt samme sted hver gang gør det lettere at se en udvikling. Justér foderet efter huldet og ikke efter, hvad der står på foderposen.

Hvornår skal du kontakte dyrlægen?

Ring til dyrlægen med det samme ved:

• Tegn på kolik: hesten skraber, kigger mod flanken, lægger sig og ruller gentagne gange, sveder eller æder ikke.
• Pludselig halthed, især med varm hov og kraftig puls på kodens sider, eller hvis hesten står med vægten bagover. Det kan være hovbyld eller forfangenhed.
• Søm eller anden fremmedgenstand i hoven. Træk den ikke ud selv, før dyrlægen har set den, hvis du kan undgå det.
• Dybe sår og stiksår, især hvis hesten ikke er vaccineret mod stivkrampe.
• Foder og spyt fra næsen, savl og gentagne synkeforsøg (foderforstoppelse i spiserøret).

Bestil en tid snarest, hvis hesten har nedsat appetit, er sløv, har diarré, hoster eller har næseflåd, taber sig uden forklaring eller har svært ved at tygge.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor ofte skal hesten have tjekket tænder?

Mindst én gang om året. Unge heste, der skifter tænder, opstaldede heste og ældre heste kan have brug for at blive set oftere. Gå ikke over tid, hvis hesten taber foder eller tygger skævt.

Hvor ofte skal hesten til hovsmed?

Typisk hver 6.–8. uge for skoede heste. Om vinteren vokser hoven langsommere, så intervallet for barfodsheste kan være lidt længere. Din hovsmed vurderer det ud fra hestens hove.

Kan jeg købe ormekur uden dyrlæge?

Nej. Ormemidler til heste er receptpligtige i Danmark. Dyrlægen udskriver dem på baggrund af en gødningsprøve, typisk i april og oktober.

Skal min hest vaccineres, hvis den ikke går til stævne?

Vaccination mod stivkrampe anbefales til alle heste, fordi smitten kommer fra jorden gennem sår. Influenzavaccination anbefales også til heste, der møder andre heste, fx på ture, til undervisning eller i en stald med mange heste.

Hvor længe skal en hest strigles om dagen?

Der er ingen fast tid. 10–15 minutter er nok til de fleste heste, så længe du når hele kroppen og bruger tiden til at tjekke ben, hud og hove.

Kilder

• Fødevarestyrelsen: Retningslinjer for god dyrevelfærdspraksis for hold, pasning, uddannelse og brug af heste
• Retsinformation: Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste (BEK nr. 1746 af 30/11/2020), §§ 3, 9, 15, 16, 20, 21, 23 og 31
• Den Danske Dyrlægeforening, Faggruppe Heste: Parasitter hos heste, folder til hesteejere (2024)
• MSD Veterinary Manual: Tetanus in Horses
• MSD Veterinary Manual: Dental Disorders of Horses
• University of Minnesota Extension: Soaking your horse's hay
• University of Minnesota Extension: Caring for your horse's hooves

Om denne guide: Guiden bygger på kilderne ovenfor. Mads Bendix, der skriver guiderne, har hunde og katte og ingen hestefaglig uddannelse, og ingen dyrlæge eller hesteernæringsrådgiver har gennemgået denne guide. Den erstatter ikke en dyrlæges eller hesteernæringsrådgivers vurdering af din hest. Læs hvordan vi skriver og retter vores guides, eller skriv til os, hvis du finder en fejl.