Spring til indhold

Foderplan til hest: sådan sammensætter du din hests kost

En god foderplan til hest starter med grovfoderet. Fagligt anbefales det, at hesten får mindst 1,5 kg tørstof grovfoder pr. 100 kg kropsvægt om dagen, og først derefter tager du stilling til, om den mangler energi, protein eller mineraler. Her får du en trin-for-trin-metode, et regneeksempel for en hest på 550 kg i let arbejde og en skabelon, du kan bruge til din egen hest.

Indhold i guiden

    Trin 1: Kend din hest

    Før du regner på noget, skal du kende fire ting:

    • Vægt. Brug en vægt, hvis du har adgang til en, eller et vægtbånd, der giver et godt skøn. Vej eller mål på samme måde hver gang.
    • Huld. Vurdér hesten på huldskalaen fra 1 (meget tynd) til 9 (meget fed). Kig og mærk på hals, manke, ribben, lænd og haleansats. De fleste fritids- og sportsheste bør ligge omkring 5.
    • Arbejde. Hvor meget og hvor hårdt arbejder hesten? Se tabellen under trin 3.
    • Særlige behov. Drægtig eller diegivende hoppe, unghest, seniorhest, hest med insulinresistens, PPID (Cushings), mavesår eller dårlige tænder. Her skal dyrlægen være med til at lægge planen.

    Trin 2: Læg grundlaget med grovfoder

    Grovfoder (hø, wrap, græs og halm) udgør hovedparten af en hests foder, ofte 70–99 procent. Dyrevelfærdsreglerne for heste kræver, at hestens foderration indeholder tilstrækkeligt strukturfoder, og at hesten har fri adgang til frisk vand. Fagligt anbefales det (se fx Grovfoder til heste fra Erhvervsakademi Aarhus):

    • at hesten får mindst 1,5 kg tørstof grovfoder pr. 100 kg kropsvægt om dagen;
    • at der højst går 4–6 timer uden adgang til grovfoder, gerne kortere;
    • at hesten har mindst 8 timers ædetid i døgnet, gerne mere.

    Hø og wrap indeholder vand i varierende mængde, så du skal omregne fra tørstof til kilo foder. Tørstofprocenten står på grovfoderanalysen. Har dit hø fx 85 procent tørstof, svarer 1,5 kg tørstof til cirka 1,8 kg hø. Til wrap med lavere tørstof skal der flere kilo til.

    Få grovfoderet analyseret

    Grovfoder har ingen deklaration, og indholdet varierer fra parti til parti afhængigt af græsart, jord, høsttidspunkt og vejr. En grovfoderanalyse viser tørstof, energi, protein, sukker og eventuelt mineraler. Det er det bedste grundlag for resten af foderplanen. Forskellen kan være stor: på en dansk demonstrationsmark indeholdt førsteslæt af én græsblanding over 20 procent sukker i tørstoffet, mens rødsvingel lå omkring 10 procent (Gleerup og Voss, Erhvervsakademi Aarhus: Grovfoder til heste). Højt sukker er uegnet til nøjsomme heste og farligt for heste med insulinresistens. Læs mere i guiden til hestefoder med lavt stivelses- og sukkerindhold.

    Ifølge Gleerup og Voss kan halm udgøre op til halvdelen af grovfoderet til nøjsomme heste, hvis halmen er af god hygiejnisk kvalitet og fri for støv og mugsvampe. Det giver ædetid uden mange kalorier. Mere om de forskellige typer grovfoder finder du i artiklen om grovfoder til heste.

    Trin 3: Beregn energibehovet ud fra arbejdet

    Energibehovet stiger med arbejdet. Det amerikanske National Research Council (NRC) regner med (gengivet i MSD Veterinary Manual), at vedligeholdelsesbehovet for en voksen hest er cirka 0,0333 Mcal fordøjelig energi (DE) pr. kg kropsvægt om dagen. Arbejde lægger en procentdel oven i:

    Arbejde Energibehov i forhold til vedligehold Eksempler Ønsket huld (1–9)
    Intet arbejde 1,0 × Pensioneret hest, hest på fold 4–6
    Let 1,2 × Fritidsridning og ture i terræn 5–6
    Moderat 1,4 × Rideundervisning, regelmæssige stævner og opvisning 5–6
    Hårdt 1,6 × Hyppige krævende stævner, distanceridning, military på lavere niveau, polo 4–5
    Meget hårdt ca. 1,9 × Væddeløbstræning, military på eliteniveau 4–5

    De fleste fritidsheste ligger i let eller moderat arbejde, også selv om rytteren oplever det som meget. I Danmark angiver grovfoderanalyser ofte energien i foderenheder (FE hest) i stedet for megakalorier. Metoden er den samme: sammenlign hestens behov med det, grovfoderet giver, og dæk kun forskellen med andet foder.

    Trin 4: Regneeksempel på en foderplan til hest på 550 kg i let arbejde

    Eksemplet viser metoden. Analyseværdierne for høet er et eksempel, og du skal bruge tallene fra din egen analyse.

    1. Vedligehold: 550 kg × 0,0333 = 18,3 Mcal DE pr. dag.
    2. Let arbejde: 18,3 × 1,2 = 22,0 Mcal DE pr. dag (ca. 92 MJ).
    3. Minimum grovfoder: 5,5 × 1,5 kg = 8,25 kg tørstof. Ved 85 procent tørstof svarer det til ca. 9,7 kg hø.
    4. Høet i eksemplet: 85 procent tørstof og 2,0 Mcal DE pr. kg tørstof.
    5. Hvor meget hø dækker behovet? 22,0 / 2,0 = 11 kg tørstof, svarende til ca. 13 kg hø om dagen.

    Konklusionen er, at denne hest kan få hele sit energibehov dækket af godt hø og ikke har brug for kraftfoder. Den mangler kun mineraler og vitaminer, som høet ikke dækker. Er høet mere næringsfattigt, fx 1,7 Mcal pr. kg tørstof, skal hesten æde næsten 13 kg tørstof om dagen. Det er mere, end mange heste kan nå at æde af et groft, næringsfattigt hø, og så kan det give mening med et tilskudsfoder. Er hesten nøjsom og tager på, kan du i stedet blande halm i høet. Det er netop derfor, analysen er så værdifuld.

    Trin 5: Dæk mineraler og vitaminer – uden at overdosere

    Selv godt grovfoder dækker sjældent alle mineraler og vitaminer. De fleste heste har derfor brug for et mineral- og vitamintilskud og fri adgang til saltsten. Vælg tilskuddet ud fra din grovfoderanalyse og fodr efter producentens anvisning.

    • Undgå at stable tilskud. Får hesten både mineralfoder, tilskudsfoder og flere enkelttilskud, kan den få for meget af det samme. Læg indholdet sammen.
    • Vær særligt forsigtig med selen. Selen er nødvendigt, men der er ikke langt fra behov til forgiftning. Langvarigt overforbrug kan give hårtab i man og hale, halthed og revner og deformiteter i hovene. Giv aldrig ekstra selen uden en blodprøve og aftale med dyrlægen (MSD Veterinary Manual om selenforgiftning).
    • Målret enkelttilskud. Viser analysen fx meget jern i forhold til kobber, kan et enkelttilskud med kobber, mangan og zink bruges til at supplere rationen efter aftale med din foderrådgiver.
    • Salt og elektrolytter ved sved. Sved koster først og fremmest natrium, klorid og kalium, og grovfoder indeholder kun lidt natrium. Fri adgang til salt er derfor det vigtigste, og heste i hårdt arbejde, der sveder meget, kan have brug for et elektrolyttilskud (MSD Veterinary Manual om hestens næringsbehov). Et magnesiumtilskud er kun relevant, hvis foderanalysen viser for lidt.

    Du finder mineraltilskud, enkelttilskud og andre tilskud samlet under tilskud og pleje til hest.

    Trin 6: Fordel foderet over døgnet

    Hestens mave er bygget til at æde små mængder næsten hele tiden. Fordel derfor grovfoderet over så mange måltider som muligt, eller brug hønet eller net med små masker for at forlænge ædetiden. Giver du kraftfoder, så del det op i flere små måltider, og giv grovfoder før kraftfoderet. Gør alle foderskift gradvist over 1–2 uger.

    Skabelon til din foderplan

    Fodermiddel Morgen Middag Aften Nat I alt pr. dag
    Hø/wrap (kg) 3,5 3 3 3,5 13
    Halm (kg), hvis relevant – – – – –
    Tilskuds- eller kraftfoder (kg) – – – – –
    Mineral- og vitamintilskud (g) efter anvisning – – – efter anvisning
    Saltsten og vand Fri adgang Fri adgang Fri adgang Fri adgang Fri adgang

    Tallene i skabelonen svarer til regneeksemplet. Udskriv den, skriv dine egne mængder ind, og hæng den i foderrummet, så alle, der fodrer, gør det ens. Opbevar foder og tilskud tørt og lukket, fx i en fodertønde med låg. Se flere råd i guiden om opbevaring af hestefoder.

    Trin 7: Følg op og justér

    En foderplan er aldrig færdig. Vej eller mål hesten og vurdér huldet hver 2.–4. uge, og tag billeder fra samme vinkel. Justér i små skridt:

    • Hesten tager på: Skær først ned på kraftfoder og tilskudsfoder. Bland halm i høet frem for at give mindre grovfoder end minimum.
    • Hesten taber sig: Øg grovfoderet først, eller skift til et mere næringsrigt hø. Tjek tænder og ormestatus, hvis vægttabet fortsætter.
    • Nyt hø: Få det analyseret, og regn planen igennem igen.
    • Ændret arbejde eller sæson: Træningssæson, vinterpause og græsning ændrer behovet. Gennemgå planen, når hverdagen ændrer sig.

    Den ældre hest har sine egne udfordringer med tænder og muskelmasse. Læs mere i fodring af seniorhesten, og få det store overblik i vores store guide til hestefoder.

    Et typisk eksempel

    Mange heste holder huldet fint på græs om sommeren, men taber sig stille og roligt i løbet af vinteren, uden at det kan ses under dækkenet. Ofte opdager ejeren det først, når dækkenet tages af om foråret. Faste vejninger med vægt eller vægtbånd og billeder fra samme vinkel hver 2.–4. uge fanger ændringen tidligt, og første skridt er mere eller bedre grovfoder.

    Hvornår skal du kontakte dyrlægen?

    Kontakt dyrlægen, hvis hesten:

    • taber sig uden forklaring, eller ikke tager på trods af mere foder;
    • har tegn på kolik: uro, skraber, ser sig om mod flanken, lægger sig og ruller, eller ingen gødning;
    • går varsomt, står med forbenene fremme eller har varme hove, da det kan være forfangenhed;
    • tygger dårligt, taber foder eller har ildelugtende ånde;
    • har tilbagevendende løs gødning eller gødningsvand;
    • er drægtig, i vækst, gammel eller har en kendt sygdom, før du ændrer foderplanen væsentligt.

    Kolik og forfangenhed er akutte tilstande. Ring med det samme.

    Ofte stillede spørgsmål

    Hvor meget hø skal en hest have om dagen?

    Mindst 1,5 kg tørstof pr. 100 kg kropsvægt. For en hest på 550 kg er det ca. 8,25 kg tørstof, svarende til omkring 9,7 kg hø med 85 procent tørstof. Mange heste skal have mere for at dække energibehovet, som regneeksemplet viser.

    Skal min hest have kraftfoder?

    Ikke nødvendigvis. Mange fritidsheste i let arbejde kan få dækket deres energibehov af godt grovfoder og har kun brug for et mineral- og vitamintilskud. Kraftfoder er relevant, når grovfoderet ikke kan dække behovet, fx ved hårdt arbejde eller hos heste, der har svært ved at holde vægten.

    Hvor tit skal jeg justere foderplanen?

    Vurdér vægt og huld hver 2.–4. uge, og gennemgå planen, når du får et nyt parti hø, når arbejdet ændrer sig, eller når hesten kommer på eller fra græs.

    Hvordan får jeg min hest til at tabe sig uden at sulte den?

    Behold grovfoderet på mindst 1,5 kg tørstof pr. 100 kg, men vælg et hø med lavere sukker og energi, og bland eventuelt halm i. Fjern kraftfoder og godbidder, brug hønet for at forlænge ædetiden, og øg motionen gradvist. Undgå lange fodringspauser.

      Læs også

      Efterlad din tanke her