Hestefoder: Sådan sammensætter du din hests foder

Godt hestefoder starter med grovfoder: hø, wrap, halm eller græs bør udgøre langt størstedelen af det, din hest spiser. Dertil kommer et mineral- og vitamintilskud, adgang til salt og frisk vand, og kun hvis hesten har brug for mere energi, end grovfoderet kan give, også kraftfoder. Her får du konkrete mængder, et regneeksempel og et overblik over de forskellige typer hestefoder, så du kan sammensætte en ration, der passer til netop din hest.

Hestefoder: de fem byggesten

Alt foder til heste kan deles op i fem grupper. De fleste fritidsheste klarer sig fint med de tre første.

Sådan fungerer hestens fordøjelse

Hesten er planteæder og bygget til at æde fiberrigt foder i mange timer i døgnet. Mavesækken er lille i forhold til hestens størrelse, og hesten kan ikke kaste op. Det meste af fiberen nedbrydes af mikrober i blindtarmen og tyktarmen (bagtarmen), hvor fibrene gæres til fedtsyrer, som hesten bruger som energi.

Det har tre praktiske konsekvenser:

• Hesten har brug for foder næsten hele tiden. Lange pauser uden noget at tygge på belaster mavesækken og kan give adfærdsproblemer som krybbebidning.
• Store kraftfodermåltider er en dårlig idé. Stivelse, der ikke når at blive fordøjet i tyndtarmen, gærer i bagtarmen og kan forstyrre mikrobebalancen.
• Foderskift skal ske langsomt. Mikroberne i bagtarmen skal have tid til at tilpasse sig nyt foder.

Grovfoder: hvor meget hø skal en hest have?

Ifølge Erhvervsakademi Aarhus' fagartikel om grovfoder til heste gælder disse tommelfingerregler:

• Hesten skal have mindst 1,5 kg tørstof grovfoder pr. 100 kg kropsvægt om dagen.
• Grovfoderet bør udgøre 70–99 % af hestens foder.
• Der må højst gå 4–6 timer mellem, at hesten har adgang til grovfoder, og jo kortere, jo bedre.
• Hesten skal have mindst 8 timers ædetid om dagen og gerne fri adgang hele døgnet.

Tørstof er det, der er tilbage, når vandet er trukket fra. Hø indeholder meget lidt vand, wrap og ensilage indeholder langt mere. Derfor skal du give flere kilo wrap end hø for at ramme den samme mængde tørstof. Det præcise tørstofindhold står på grovfoderanalysen.

Regneeksempel: minimum grovfoder pr. dag

Tabellen viser minimumsmængden. Den er regnet ud med et eksempel på hø med 85 % tørstof og wrap med 60 % tørstof. Brug tallene fra din egen analyse, hvis du har den.

Det er en nedre grænse. Mange heste i almindeligt arbejde æder mere og har godt af det. Nøjsomme heste, der let tager på, kan få et grovfoder med lavere energi, så de kan æde mange timer uden at blive overvægtige.

Hø, wrap, halm eller græs?

• Hø er tørt og let at opbevare. Godt hø lugter friskt, støver ikke og har ingen synlig skimmel.
• Wrap er fugtigere og skal lugte sødligt eller krydret, ikke muggent. Hvide pletter eller mug tyder på huller i plasten eller dårlig presning. En åbnet wrapballe skal bruges hurtigt.
• Halm er energifattigt og kan ifølge Erhvervsakademi Aarhus udgøre op til halvdelen af grovfoderet til nøjsomme heste. Byg- og havrehalm er de mest brugte; hvedehalm er grovere.
• Græs er hestens naturlige foder, men sukkerindholdet svinger meget med vejret. Læs mere om det i artiklen om hestefoder med lavt stivelsesindhold og sukker i græs.
• Græspiller og hømash kan erstatte en del af høet til ældre heste med dårlige tænder.

Den eneste sikre måde at kende næringsindholdet i dit grovfoder er en grovfoderanalyse. Den viser energi, protein, sukker og mineraler og er udgangspunktet for at vælge det rigtige kraftfoder og mineralfoder. Få gerne leverandøren til at analysere hele marken frem for nogle få baller. Mere om valg og kvalitet af grovfoder finder du i vores artikel om grovfoder til heste.

Kraftfoder: hvornår har hesten brug for det?

Kraftfoder er koncentreret energi og protein. Mange fritidsheste, ponyer og nøjsomme racer har ikke brug for det, hvis grovfoderet er af god kvalitet. Kraftfoder giver mening til:

• heste i hårdt arbejde, for eksempel konkurrence, distanceridning eller daglig træning;
• drægtige hopper i sidste del af drægtigheden og diegivende hopper;
• føl og unge heste i vækst;
• ældre eller tynde heste, der ikke kan holde huldet på grovfoder alene.

Typer af kraftfoder

Fordel kraftfoderet på flere små måltider. Kentucky Equine Research anbefaler som tommelfingerregel højst ca. 2,3 kg kraftfoder pr. måltid til en voksen hest. For en hest på 500 kg svarer det til knap 0,5 % af kropsvægten, så en mindre hest eller pony skal have tilsvarende mindre pr. måltid. Giver du mere end ca. 4,5 kg om dagen, bør det fordeles på tre måltider. Giv gerne hø før kraftfoderet.

Mineraler, vitaminer og salt

Selv godt hø dækker sjældent alle hestens behov for mineraler og vitaminer. Derfor bør næsten alle heste have et mineral- og vitamintilskud. Er hesten på et færdigt fuldfoder, er tilskuddet ofte indbygget, men kun hvis du giver den mængde, producenten anbefaler. Fodrer du mindre, mangler hesten mineraler.

Selen: vigtigt, men med lille sikkerhedsmargin

Ifølge foderlaboratoriet Eurofins forekommer selenmangel jævnligt hos heste, fordi jorden ofte indeholder lidt selen. Selen er samtidig meget giftigt i overskud, og afstanden mellem for lidt og for meget er lille. Kombinér derfor aldrig flere selenholdige produkter, for eksempel mineralfoder, fuldfoder og et muskeltilskud med selen og E-vitamin, uden at regne den samlede mængde ud. Er du i tvivl, så få foderet analyseret og spørg dyrlægen.

Salt og elektrolytter

Heste skal altid have adgang til salt, for eksempel som saltsten i boksen og på folden. Heste, der sveder meget, mister også andre salte, og her kan dyrlægen eller en foderrådgiver vurdere, om et egentligt elektrolyttilskud er nødvendigt.

Hove, pels og led

Hovhorn og hår er opbygget af proteinet keratin. Biotin, zink, kobber og svovlholdige aminosyrer indgår i opbygningen. Har din hest skøre eller revnede hove, så tal først med hovslageren og se på hele rationen. Er grundfoderet i orden, kan et tilskud som Trikem Hoof til hov med biotin, zink, kobber og MSM støtte den normale opbygning af hovvæggen. Hovene vokser langsomt, så du skal regne med flere måneder, før du kan se en forskel ved kronranden.

Viser grovfoderanalysen lavt kobberindhold eller meget jern, kan et målrettet mineraltilskud med kobber, mangan og zink bidrage til at balancere rationen. Til heste i hårdt arbejde, der sveder meget, og hvor rationen er lav i magnesium, kan et magnesiumtilskud være relevant. Lad analysen afgøre, hvad der mangler, før du køber noget. Mange ejere giver også ældre heste og heste i hårdt arbejde et ledtilskud. Læs mere om, hvad man ved om det, i artiklen om glucosamin til hest.

Giv kun tilskud med et konkret formål. Flere tilskud oven i hinanden kan give ubalance, og ingen tilskud kan rette op på et dårligt grundfoder. Se hele udvalget af tilskud og plejeprodukter til heste, eller find alt til din hest i kategorien hesteprodukter.

Vand

Ifølge bekendtgørelsen om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste (BEK nr. 1746 af 30. november 2020) skal heste have fri adgang til frisk vand. Undtagelsen er kortere ophold på fold på op til 4 timer. Bekendtgørelsen kræver også, at foderet er nærende og passer til hestens alder, og at rationen indeholder tilstrækkeligt strukturfoder, altså hø, halm, græs, ensilage eller wrap.

Om vinteren er vandet særligt vigtigt. Heste på tørt hø drikker mere end heste på græs, og frosne vandkar øger risikoen for forstoppelseskolik. Tjek vandet hver dag, også på folden.

Sådan sammensætter du rationen: et eksempel

Et eksempel med en 500 kg tung fritidshest i let til moderat arbejde, i godt huld og uden helbredsproblemer:

1. Grovfoder: mindst 7,5 kg tørstof, svarende til ca. 9 kg hø eller ca. 12,5 kg wrap, fordelt over døgnet. Brug et finmasket hønet, hvis hesten æder høet for hurtigt.
2. Mineraler: et mineral- og vitamintilskud doseret efter producentens anvisning og hestens vægt, gerne valgt ud fra grovfoderanalysen.
3. Salt: fri adgang til saltsten.
4. Vand: fri adgang til frisk vand.
5. Kraftfoder: kun hvis hesten taber sig eller mangler energi i arbejdet. Start med en lille mængde, og øg gradvist.

Vurder hestens huld hver 2.–4. uge. Kan du mærke ribbenene uden at kunne se dem tydeligt, er huldet typisk passende. Brug gerne en huldskala som Henneke-skalaen (1–9), hvor 5 er passende for de fleste heste, så du vurderer på samme måde hver gang. Juster mængden af grovfoder og kraftfoder efter, hvad du ser. En vejeskovl som foderskovl med digital vægt gør det let at give præcis den samme mængde mineralfoder og tilskud hver dag. Vil du lave en mere detaljeret plan, kan du følge vores guide til en foderplan for din hest.

Gode fodervaner

• Fodr på faste tidspunkter, og giv hellere mange små måltider end få store.
• Skift foder gradvist over 1–2 uger.
• Vej foderet. Et "mål" havre og et "mål" piller vejer vidt forskelligt.
• Fodr heste, der går sammen, så de ikke skal slås om maden, og så den lavest rangerende hest også får sit.
• Opbevar foderet tørt og beskyttet mod gnavere. Læs sådan opbevarer du hestefoder.

Hestefoder efter alder og behov

• Føl og unge heste har brug for et foder med det rette protein- og mineralindhold til væksten. For hurtig vækst kan belaste knogler og led, så fodr efter et foder beregnet til unge heste.
• Drægtige og diegivende hopper har et stigende behov i sidste trimester og især i diegivningen.
• Sportsheste har brug for mere energi og ofte elektrolytter. Fedt og fordøjelige fibre er gode energikilder ved siden af korn.
• Ældre heste har ofte brug for blødere grovfoder, højere proteinkvalitet og regelmæssigt tandeftersyn. Se vores guide til fodring af ældre heste.
• Nøjsomme heste og heste med EMS skal have et grovfoder med lavt sukkerindhold og ingen eller meget lidt stivelse.
• Heste med fodermæssige overfølsomheder skal have en ration med så få ingredienser som muligt, og en eventuel eliminationsdiæt bør planlægges sammen med dyrlægen.

Typiske fejl ved fodring af heste

• For lidt grovfoder og for lange pauser mellem måltiderne, især om natten.
• For meget kraftfoder til en hest, der ikke arbejder nok til at bruge energien.
• Underdosering af fuldfoder, så hesten mangler mineraler.
• For mange tilskud oven i hinanden, for eksempel dobbelt selen.
• Pludselige foderskift, for eksempel nyt hø eller fri græsning fra den ene dag til den anden.
• At fodre efter øjemål i stedet for at veje foderet og følge hestens huld.

Hvornår skal du kontakte dyrlægen?

Kontakt dyrlægen med det samme, hvis din hest:

• viser tegn på kolik: skraber, ser sig om mod maven, lægger sig og ruller, sveder eller ikke har haft gødning;
• står med forbenene strakt frem, går nødigt eller har varme hove, som kan være forfangenhed;
• ikke vil æde eller drikke;
• får foder ud gennem næsen eller hoster og strækker hals under fodring, som kan være foderforstoppelse i spiserøret.

Bestil også en tid, hvis hesten taber sig uden forklaring, taber foder ud af munden, eller hvis der er ufordøjede fibre eller korn i gødningen. Det kan være tegn på tandproblemer eller sygdom.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er det vigtigste hestefoder?

Grovfoder. Hø, wrap, halm og græs skal udgøre langt størstedelen af rationen og dække mindst 1,5 kg tørstof pr. 100 kg kropsvægt om dagen. Kraftfoder og tilskud er et supplement til grovfoderet, ikke en erstatning for det.

Hvor meget hø skal en hest på 500 kg have?

Mindst 7,5 kg tørstof om dagen, hvilket svarer til ca. 9 kg hø med 85 % tørstof. Mange heste har brug for mere, afhængigt af arbejde, huld og høets energiindhold.

Skal min hest have kraftfoder?

Ikke nødvendigvis. Mange fritidsheste holder et fint huld på godt grovfoder plus et mineraltilskud. Kraftfoder er til heste i hårdt arbejde, drægtige og diegivende hopper, unge heste i vækst og heste, der ikke kan holde huldet.

Kan en hest få for meget mineralfoder?

Ja. Især selen og A- og D-vitamin kan blive skadelige i store mængder. Følg doseringen, og vær forsigtig med at kombinere flere produkter, der indeholder det samme.

Hvor ofte skal en hest fodres?

Grovfoder bør være tilgængeligt det meste af døgnet, med højst 4–6 timers pause. Kraftfoder fordeles på mindst to og gerne tre måltider, hvis mængden er stor.

Kilder

• Erhvervsakademi Aarhus: Grovfoder til heste – vurdering og fodring i praksis (Ridehesten 08/23)
• Retsinformation: Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste (BEK nr. 1746 af 30/11/2020)
• Eurofins Agro Testing: Selen (Se) – heste
• Kentucky Equine Research: Feeding Horses: Meals Per Day

Om denne guide: Guiden bygger på kilderne ovenfor og producenternes egne deklarationer. Mads Bendix, der skriver guiderne, har hunde og katte og ingen hestefaglig uddannelse, og ingen dyrlæge eller hesteernæringsrådgiver har gennemgået denne guide. Den erstatter ikke en dyrlæges eller hesteernæringsrådgivers vurdering af din hest. Læs hvordan vi skriver og retter vores guides, eller skriv til os, hvis du finder en fejl.