Pointer: raceguide – temperament, pleje, motion og sundhed

Pointeren, i Danmark ofte kaldet engelsk pointer, er en hurtig, venlig og udholdende stående jagthund fra Storbritannien. Den er rolig og kærlig inde, men skabt til at søge vidt og hurtigt over åbent land, og den har brug for meget motion og et job at lave. Her får du det vigtigste om pointer-hunden: temperament, motion, pleje, foder og sundhed, og om racen passer til dit liv.

Pointer kort fortalt

Navnet kan forvirre: FCI kalder racen English Pointer, Dansk Kennel Klub skriver engelsk pointer, og i daglig tale og i specialklubben hedder den bare pointer. Det er samme race. Portugisisk pointer (Perdigueiro Português) og de tyske hønsehunde er derimod andre racer.

Temperament: blid hjemme, fuld fart i marken

FCI-standarden beskriver pointeren som mild og stabil af temperament. Dansk Pointer Klub beskriver en energisk, meget venlig og loyal hund, der er tålmodig over for børn og ikke er vagthund, selvom den lægger mærke til fremmede. Klubben skriver også, at pointeren "værdsætter et liv i familiens midte højt".

Samtidig er det en race, der ifølge klubben "lever for at jage". Den er avlet til at søge bredt og hurtigt i vinden efter fuglevildt, stå for fuglen og respektere en makkers stand. Det betyder i praksis:

• Den er ikke en lejlighedshund. Klubben skriver direkte, at pointeren ikke er skabt til at bo i lejlighed. Den trives bedst på landet eller i hus med have.
• Den er ikke en begynderhund. Dansk Kennel Klub beskriver racen som selvstændig og ikke egnet til en førstegangsejer eller som ren selskabshund.
• Den er følsom. Hård træning giver en usikker hund. Ros, godbidder og leg virker langt bedre.

Pointer, børn og andre dyr

Pointeren er som regel god med børn og andre hunde. Små dyr er en anden sag. En pointer har et stærkt jagtinstinkt over for fugle og småvildt, så høns, kaniner, marsvin og fremmede katte skal du altid være forsigtig med. Socialisér hvalpen til andre dyr under kontrol, i snor og på afstand, og lad aldrig en pointer være alene med husdyr som får, høns eller kaniner, før du ved, hvordan den reagerer. Mere om at socialisere en hvalp finder du i vores guide til socialisering.

Motion og aktivering

The Royal Kennel Club angiver, at en pointer har brug for mere end to timers motion om dagen, og Dansk Pointer Klub skriver, at den skal have nok jagt eller lange ture til at komme af med energien. En kort tur rundt om blokken er ikke nok, og en understimuleret pointer bliver rastløs.

• Frit løb: Pointeren skal kunne løbe stærkt. Brug hundeskove og store indhegnede arealer, eller lange ture i lang line, hvor løs hund ikke er tilladt.
• Jagt og markprøver: Den mest naturlige aktivering for en pointer er jagt eller træning til markprøver. Dansk Pointer Klub afholder prøver og har prøvereglerne på sin hjemmeside.
• Næsearbejde: Søg efter fugledukker eller godbidder, sporarbejde og apportering bruger både hjerne og næse.
• Løb og cykling: Canicross og cykling kan være gode for en voksen, trænet pointer. Byg det langsomt op og vent, til hunden er udvokset.

Mange pointerejere træner indkald og stop med fløjte, som hunden kan høre på lang afstand, fx Acme Alpha Fløjte. Find også sporliner, apportlegetøj og andet til den aktive hund i vores udvalg til aktivitet for hund.

Hvalpen: socialisering frem for hård træning

Hvalpen skal have mange gode oplevelser og masser af korte træningspas, men ikke lange løbeture og hård træning, før den er udvokset. Lær den tidligt at komme på indkald, gå pænt i line og falde til ro på sin plads. Netop roen er vigtig for en race med så meget energi.

Pleje af en pointer

Dansk Pointer Klub beskriver pelsen som "kort, tæt, glat og blank" og skriver, at den ikke kræver megen pleje. Den korte pels gør heller ikke hunden særligt kuldefølsom, ifølge klubben. Plejen handler mest om at tjekke hunden efter turen:

• Pels: Børst en gang om ugen med en gummibørste eller massagehandske. Racen fælder, så hyppigere børstning holder hårene væk fra sofaen.
• Hud og poter: Efter jagt eller løb i krat og stub skal du se efter rifter, torne og sår, især på ben, bryst og trædepuder. Brug en potevoks som B&B Potevoks Deluxe på lange ture på frossen jord eller stenet underlag.
• Flåter: En jagthund i højt græs samler mange flåter. Tjek hunden hver dag i sæsonen og fjern dem hurtigt, fx med B&B Flåttænger. Læs mere i vores artikel om flåter på hund.
• Kløer, ører og tænder: Klip kløerne, hvis de ikke slides, kig i ørerne efter græsfrø og snavs, og børst tænderne med hundetandpasta, gerne dagligt.

Foder til en aktiv pointer

En pointer skal være slank og muskuløs, ikke tynd. Brug WSAVA's huldskala: du skal let kunne mærke ribbenene under et tyndt fedtlag, se en tydelig talje oppefra og en opadgående bug fra siden. Det svarer til 4–5 på skalaen fra 1 til 9.

• Hvalpe: En voksen pointer ligger mellem mellemstore og store racer, og et hvalpefoder til store racer giver en jævn vækst, fx Profine Junior Large Kylling. Giv ikke kalktilskud oveni et fuldfoder.
• Voksne familiehunde med almindelig motion klarer sig fint på et godt voksenfoder, fx Profine Adult Kylling.
• Jagt- og markprøvehunde forbrænder langt mere i sæsonen. Et energitæt foder som Profine Energy Kylling gør det muligt at dække behovet uden enorme portioner. Skift gradvist tilbage, når sæsonen slutter, så hunden ikke tager på.

Følg doseringen på posen som udgangspunkt og justér efter huld og aktivitet. Hvordan du sætter portionerne op, kan du læse i vores artikel om foderplan og portionsstyring. Flere muligheder finder du i tørfoder til store hunde. Brug vores foderberegner til at finde den daglige mængde.

Mavedrejning: fodr med omtanke

Pointeren har en dyb brystkasse, og ifølge Merck Veterinary Manual er dyb og smal brystkasse en risikofaktor for mavedrejning (GDV). Andre risikofaktorer er bl.a. ét stort måltid om dagen, at hunden sluger maden hurtigt, stress og at en nær slægtning har haft mavedrejning. Merck anbefaler til risikoracer at begrænse motion før og efter måltider. Giv derfor foderet fordelt på mindst to måltider, lad hunden hvile omkring måltiderne, og brug en skål, der sænker spisetempoet, hvis den sluger maden.

Sundhed hos pointeren

Pointeren regnes for en sund og hårdfør race. Dansk Pointer Klub skriver, at der ikke er særlige sygdomme tæt knyttet til racen, og at danske pointere generelt ikke er plaget af hofteledsdysplasi (HD). The Royal Kennel Club har racen i den laveste kategori i sin Breed Watch, uden særlige racebetingede bekymringer.

Det betyder ikke, at sundhedstest er overflødige:

• HD-røntgen: Dansk Pointer Klub fører et HD-register over røntgenfotograferede pointere, og i Storbritannien anbefales HD-røntgen af avlsdyr. Spørg efter forældredyrenes resultater.
• DKK's krav: Dansk Kennel Klub har ingen særlige sundhedskrav til pointer ud over det generelle krav om dokumenteret normale testikler hos hanhunden.
• DNA-test for akral mutilation: Spørg, om forældrene er testet, så du undgår syge hvalpe.
• Brugsegenskaber: Spørg også, om forældrene er afprøvet på markprøve. Det siger noget om både jagtlyst og temperament.

I praksis er de mest almindelige problemer hos en aktiv pointer skader og slid: rifter i huden, trædepudeskader, flåtbid, græsfrø i ører og mellem tæer, og overbelastning hos unge hunde, der løber for meget for tidligt.

Akral mutilation (arvelig sensorisk neuropati)

En arvelig sygdom, som er beskrevet hos engelsk pointer, er akral mutilation (AMS). Hvalpene mister en del af følesansen i poterne og tæerne, og ofte omkring 4-månedersalderen begynder de at slikke, bide og i værste fald skade deres egne poter. Nogle hunde har kun den nedsatte smertesans uden at bide i poterne, og så kan sygdommen være svær at opdage. Den nedarves recessivt, og der findes en DNA-test (Laboklin). Spørg derfor opdrætteren, om forældrene er testet.

Hvornår skal du kontakte dyrlægen?

• Akut, med det samme: Hunden forsøger at kaste op uden at få noget op, savler, er urolig, har en spændt og udspilet bug eller bliver svag. Det kan være mavedrejning, som kræver akut behandling.
• Den halter, er stiv efter hvile eller ikke vil løbe som normalt.
• Den ryster på hovedet eller holder hovedet skævt efter en tur i græs, hvor et græsfrø kan sidde i øret.
• Den har sår, der ikke heler, eller hævelser mellem tæerne.
• En hvalp slikker eller bider vedvarende i sine poter eller ikke reagerer, når den træder på noget skarpt.
• Den taber sig eller er træt trods normal appetit.

Passer en pointer til dig?

En pointer er et godt valg, hvis du går på jagt eller vil træne markprøve, bor med plads og adgang til natur og har tid til flere timers aktivitet hver dag. Den er et dårligt valg i lejlighed, til en travl familie uden tid til motion, eller hvis du ønsker en hund, der kan gå løs uden træning. Vil du sammenligne med andre stående jagthunde, så læs vores raceguides til tysk korthåret hønsehund og irsk setter.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor meget motion har en pointer brug for?

Meget. The Royal Kennel Club angiver mere end to timer om dagen, og en del af det bør være frit løb eller jagtligt arbejde.

Er pointer en god familiehund?

Ja, hos en aktiv familie. Den er venlig, tålmodig med børn og glad for at være tæt på familien, men den skal have både motion og opgaver.

Hvor stor bliver en pointer?

Hanner er 63–69 cm og tæver 61–66 cm i skulderhøjde. Dansk Kennel Klub angiver en vægt på ca. 20–30 kg.

Hvad er forskellen på pointer og engelsk pointer?

Ingen. Det er samme race. Portugisisk pointer er derimod en anden race.

Kan en pointer gå løs?

Kun hvor det er tilladt og sikkert, og når indkaldet er trænet grundigt. Pointeren søger langt væk i højt tempo, så hundeskove og indhegnede arealer er det tryggeste valg.

Kilder

• FCI: Standard nr. 1, English Pointer
• Dansk Kennel Klub: Engelsk Pointer
• Dansk Pointer Klub: Om pointeren
• Dansk Pointer Klub: HD-register
• The Royal Kennel Club: Pointer
• Merck Veterinary Manual: Gastric Dilation and Volvulus in Small Animals
• WSAVA: Body Condition Score, hund
• Laboklin: Acral mutilation syndrome (AMS)

Om denne guide: Guiden bygger på kilderne ovenfor. Den erstatter ikke en dyrlæges vurdering af dit dyr. Læs hvordan vi skriver og retter vores guides, eller skriv til os, hvis du finder en fejl.